En skillevej

På mange måder er mit liv - endnu en gang - på vej i andre retninger, end dem der var udstukket for blot et kvartal siden. Nogle efter tilfældighedernes princip, andre efter bevidste valg og andre igen, bare fordi livet simpelthen er skruet sådan sammen. Mit liv skal heller ikke være statisk - det skal være i bevægelse og i udvikling - men med en hjemmeboende teenager, er der naturligvis nødt til at være - ihvertfald nogle - faste rammer. Men ellers har jeg dybest set friheden til at vælge til - og fra. Jeg lever ikke godt med for mange faste aftaler, er bedst til at leve efter hvad min mavefornemmelse byder mig den pågælende dag. Det kan man af gode grunde ikke altid byde sine medmennesker, men jeg prøver så langt hen ad vejen jeg kan, at leve i nuet.

At sige farvel til en kærlighed gør ondt. Deværre er jeg der hvor afskeden svier og har gjort det længe. Men jeg tror også at jeg er ved at være der - hvor erkendelsen af, at det vil komme til at kradse mere i min ro i nuet - end det lejlighedsvis vil gøre i mit hjerte - er ved at være opnået. Sporadisk kontakt, vækker for mange slumrende følelser til live og jeg smider bunker af energi efter det, hvergang! Det nytter ikke noget - jeg skal videre - vi skal videre - bare ikke sammen - AWS !!!

At sige goddag til et nyt job, gør jeg på mandag og jeg glæder mig. En helt ny boldgade - fuldstændig. Endnu et spring ud i det uudforskede. Herligt ! Mere herom på mandag ...

Dagen i går og forgårs blev brugt hos diverse kommunale instanser - og det ser heldigvis ud til at forhøjet boligsikring, børnepenge og ændret skattefradrag - kommer til at kompencere for den lønnedgang jeg har valgt at ha' i en periode, med mit nye job. Vi er stadig notorisk på røven økonomisk, men der skulle dog lige være til at vi kan holde hjulene i gang - datteren og jeg - og missepigen naturligvis.

Vi ser hvad der sker - og trives vi ikke med det - så må vi lave det om :-)

Datteren skulle ha' været hos sin far i dag, men hun ligger stille inde under dynen og klager over ubehag. Så der får hun lov at blive liggende i dag - hun skulle jo gerne være frisk til sin ridetime i morgen. Jeg vil nappe mig et lille afbræk i al stilheden og tulle et par timer i byen med min mor. Vi trænger til at ose en håndfuld butikker igennem og drikke en latte et sted.

Dagens billede er fra Zoo - i tirsdags - et skillevejstræ ...

Et flamingo hjerte

Jeg har aldrig anet - eller for den sags skyld tænkt over - at en flamingo kan puste fjererne op - og set bagfra - ligne et stort lyserødt hjerte på et ben ... har du ???

PingFin

Ham her - som måske er en hun - var gået på uendelig. Fuldstændig stille stod den og ligende en duracelkanin uden batterier. Kun hovedet blev drejet en anelse fra tid til anden - og det på trods af at resten af dens artsfæller nærmest holdt fest. Modsat de fleste andre Zoo dyr i tirsdags, som var søgt indendørs grundet kulden, var det åbenbart en temperatur der passede alle de andre små festklædte semi fugle.

På nær den her ... den står der garanteret endnu ... på SIN sten ...

Dagen der blev væk ...

... eller det gjorde den vel dybest set ikke ... men hvor den blev af ... ved jeg heller ikke.

Vi nåede sædvanen tro, kun en af de ting vi havde på to-do-listen: ny frisure til datteren. Det er skam et meget tænksomt projekt, når man er 14½ år. Ønsket havde dog længe været "noget-med-striber-og-farver-og mange-længder". Lidt af en transformation, når håret stort set altid har været rumpelangt og ægte rødblondt.

Min eneste anke - ud over at min pung græder endnu - er at jeg ikke under nogen omstændigheder måtte forevige pigebarnet - hverken før eller efter. Derfor må dagens billede bestå at de små "hårtotlignende" fnuller bolde der sad på træet ved siden af frisørens have. Men de er nu også pæne.

Apropos træ: juletræet - det har vi endelig fået transporteret til de evige juletræsmarker på losseren (næsten ... der resterer dog en del tørre grene samt flitterstads i bunden af bilen ... utrolig så tørt sådan et lille nåletræ kan blive på bare et par måneder ...)

Sommerfuglebanan

Planen om Zoo i går - blev først til en realitet i dag - tilgengæld havde vi stort set hele Københavns Zoologiske have for os selv fra kl. 13 - 16 (der lukker de nemlig i disse mørke måneder).

Camilla har altid haft en forkærlighed for Tropehuset, noget med at sommefuglene kommer svævende og sætter sig på hænderne af en, tror jeg. Personligt er jeg ikke selv til den grumme, klamme varme der gør hvad den kan for at gi' mig åndenød og sved på panden, for ikke at tale om at mine briller dugger totalt, som i: kan absolut ingenting se! Derfor gik datteren selv rundt med kameraet, imens jeg sad på en bænk - i mellemgangen - sammen med skildpadderne ... og pudsede briller.

Ussel mor ... men inden Camilla også måtte opgi' med gennemdugget kameralinse ... havde hun fået ovenstående i kameraet ... (duggen bestemte selv beslysningen)

Vi så skam også stooooore dyr - og vi har 100 billeder mere - men et udsnit af disse må vente med at blive vist til i morgen.

Lige nu er det nemlig sengetid her hos os ... måske vi ses i drømmeland ... sov pragtfuldt ...

Mørkesort ...

... er den primære kulør ud for mine vinduer i skrivende stund.

Jeg vågnede kl. 05:32 af små løbende fødder hos overboen - og selvom der hurtigt blev stille igen - var jeg tilsyneladende hoppet ud af drømmeland for en stund. Så nu sidder jeg her med tændt stearin og mandel/appelsin te i min kop. Det er for så vidt ok ... jeg har fri hele ugen ... så lur mig om ikke jeg hiver torsk i land igen om et par timer. Jeg dur kun til tidlige morgener, hvis jeg ved at min dyne gir' kærlige kram inden for en overskuelig tid igen.

Kattedyret har lige kastet sig ud i en klatretur mod toppen af reolen, så lige nu ser det ud som om mine bøger har fået ører ... desværre er det endnu for mørkt til at forevige uden blitz ... og katte får altså de mest mærkværdige øjne med blitz.

Planen i dag, er noget med at få færdiggjort en masse papirer til kommunen, samt sidde i kø selv samme sted, for at være sikker på at alt er ok. Dernæst, var det egentlig at vi skulle i gang med at nedbryde, de næsten uoverstigelig bunker af mærkværdigheder, vi altid får samlet os og overbringe disse fine offergaver til lossepladsen. Eksempelvis: sidste års juletræ ...

Men min datter spurgte i går aftes, om vi - hvis vejrguderne ikke var imod os - kunne ta' en tur i Zoo. Det er efterhånden længe siden hun har haft dette ønske, så selvom min pung egentlig siger nej, tror jeg nu nok at min mund siger ja. Jeg er sikker på at luften vil ha' godt at os ... og også på at vores rod garanteret ingen steder løber imens ... faktisk er jeg alvorligt bange for at flere af de truede dyrearter kan nå at uddø inden vi lærer at rydde op ... trist men sandt ...

Søndagsskumring :-)

Snart kan vi ta' hul på den sidste vinter måned i år, inden december igen kommer drønende. Februar ligger på lur liiiiige om hjørnet og til Marts springer vi ind i foråret. Så året 2009 er stadig forholdsvis nyt, kun lidt brugt og en smule krøllet i det ene hjørne.

Det er ok med mig. Jeg trænger til et frisk år. Et med nogle flere kulørte og sjove sider end der var i årgang 2008 bogen. Jeg er klar til at ta' hul på nye udfordringer. Hop med ... og lad os sammen skabe et positivt og konstruktivt 2009. Husk at lev i nuet!

Velkommen til min nye blok ... and may the force be with you :-)