torsdag, maj 27, 2010

Samme sted ... xxx dage senere ...

I'm back !!!

Godt nok en smule forsinket - i forhold til hvad jeg oprindelig havde troet - men jeg tror jo så meget :-)

Efter gennemlæsning af de forrige indlæg, kan jeg konstatere at nogle ting har ændret sig - andre ikke. Eksempelvis; er vi ikke blevet et hak bedre til den kedelige daglige oprydning.

Ellers vil jeg nok mene at de fleste emner har fået ændret status: datters skole ER snart overstået - 10 år i Folkeskolen må virkelig også være mere end rigeligt !!! Ny frivillig uddannelse på TEC står for døren, når vi rammer august. Det har kostet - virkelig - af blod, sved og tårer - i ét sammensurium - og var aldrig blevet en succes uden nære og varme menneskers deltagelse !!! Men det har også modnet - for fanden da :-) min datter er snart voksen - og jeg er stolt som en pave over hende !!!

Selv har jeg også ædt et par spande muldjord - og endnu en gang fået bekræftet at livet ikke er statisk og heller ikke skal være det. Manglende job, dårlig ryg etc. har medvirket til at en økonomi der i forvejen var mere end skrøbelig, gik fuldstændig i smadder ... og jeg mener fuldstændig !!!

En fantastisk mor (min) og et fast arbejde, nu på 8 måned - har hjulpet tingene tilbage i "stort-set-økonomisk-fungerende-rammer" igen ... NICE ... det andet får man grimme rynker i maven af ...

Missepigen er stadig lige lækker og knuselskelig og er blot blevet xxx dage ældre ... bruger 20 timer i døgnet på at sove ... rullet sammen som en roulade ... eller strakt ud som en lang behåret gren ... resten af tiden går med at spise, jage fluer, nyde solstråler og spinde ... manner som hun dog spinder ... :-)

Mit sidste forliste ægteskab - er lagt på hylden - og puttet derhen hvor den slags skal være og nu nyder jeg livet som singelpige, med en hel verden fuld af dejlige mænd foran mig ;-)))

Dog med den altid nærværende og aldrig forglemmende mor rolle som min 1'ste prioritet ...

Alt i alt - sidder jeg med en dyb fred i mit indre - en god og konstruktiv ro i maven - og masser af lyst til at lære og se nyt, uden dog helt at forglemme det gamle. De hårde tider er jo nu en gang dem der giver basis for, at der også kan komme lys og glæde ind i hjertet igen ... og sidste års bog var bestemt heller ikke kun fyldt med lækre kapitler ... men vi har flyttet os ... meget ... og er modnet .... og har lært ... og det er vel dybest set det livet handler om ... og så altså lige at huske at omsætte de - til tider - dyrekøbte erfaringer ... ryste posen godt ... og så nyde alle de "sjælens sommerfugle" der er kommet ud af de mørke pupper ...

Kom hid liv ... jeg favner dig fortsat ;-)))