onsdag, januar 28, 2009

Dagen der blev væk ...


... eller det gjorde den vel dybest set ikke ... men hvor den blev af ... ved jeg heller ikke.

Vi nåede sædvanen tro, kun en af de ting vi havde på to-do-listen: ny frisure til datteren. Det er skam et meget tænksomt projekt, når man er 14½ år. Ønsket havde dog længe været "noget-med-striber-og-farver-og mange-længder". Lidt af en transformation, når håret stort set altid har været rumpelangt og ægte rødblondt.

Min eneste anke - ud over at min pung græder endnu - er at jeg ikke under nogen omstændigheder måtte forevige pigebarnet - hverken før eller efter. Derfor må dagens billede bestå at de små "hårtotlignende" fnuller bolde der sad på træet ved siden af frisørens have. Men de er nu også pæne.

Apropos træ: juletræet - det har vi endelig fået transporteret til de evige juletræsmarker på losseren (næsten ... der resterer dog en del tørre grene samt flitterstads i bunden af bilen ... utrolig så tørt sådan et lille nåletræ kan blive på bare et par måneder ...)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar