tirsdag, januar 27, 2009

Sommerfuglebanan

Planen om Zoo i går - blev først til en realitet i dag - tilgengæld havde vi stort set hele Københavns Zoologiske have for os selv fra kl. 13 - 16 (der lukker de nemlig i disse mørke måneder).

Camilla har altid haft en forkærlighed for Tropehuset, noget med at sommefuglene kommer svævende og sætter sig på hænderne af en, tror jeg. Personligt er jeg ikke selv til den grumme, klamme varme der gør hvad den kan for at gi' mig åndenød og sved på panden, for ikke at tale om at mine briller dugger totalt, som i: kan absolut ingenting se! Derfor gik datteren selv rundt med kameraet, imens jeg sad på en bænk - i mellemgangen - sammen med skildpadderne ... og pudsede briller.

Ussel mor ... men inden Camilla også måtte opgi' med gennemdugget kameralinse ... havde hun fået ovenstående i kameraet ... (duggen bestemte selv beslysningen)

Vi så skam også stooooore dyr - og vi har 100 billeder mere - men et udsnit af disse må vente med at blive vist til i morgen.

Lige nu er det nemlig sengetid her hos os ... måske vi ses i drømmeland ... sov pragtfuldt ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar