Dag nr. 365 ...

Kære alle I derude - vil slutte året af med lidt stemning fra altanen - og håbe at I kommer glade ind i det nye år !!! Selv har jeg valgt at blive hjemme - med mig selv - da jeg på trods af 10 års ædrulighed - stadig syntes at det klør gevaldigt i champagneproppen denne ene dag om året ;-O Camilla skal til en veninde og Olsen må fejre det for os begge og det er jeg sikker på at han klarer i fin og flot stil ;-)))Håber at se meget mere til jer i 2012 og husk at lade raketterne om at fare til vejrs ♥

Samme sted ... xxx dage senere ...

I'm back !!!

Godt nok en smule forsinket - i forhold til hvad jeg oprindelig havde troet - men jeg tror jo så meget :-)

Efter gennemlæsning af de forrige indlæg, kan jeg konstatere at nogle ting har ændret sig - andre ikke. Eksempelvis; er vi ikke blevet et hak bedre til den kedelige daglige oprydning.

Ellers vil jeg nok mene at de fleste emner har fået ændret status: datters skole ER snart overstået - 10 år i Folkeskolen må virkelig også være mere end rigeligt !!! Ny frivillig uddannelse på TEC står for døren, når vi rammer august. Det har kostet - virkelig - af blod, sved og tårer - i ét sammensurium - og var aldrig blevet en succes uden nære og varme menneskers deltagelse !!! Men det har også modnet - for fanden da :-) min datter er snart voksen - og jeg er stolt som en pave over hende !!!

Selv har jeg også ædt et par spande muldjord - og endnu en gang fået bekræftet at livet ikke er statisk og heller ikke skal være det. Manglende job, dårlig ryg etc. har medvirket til at en økonomi der i forvejen var mere end skrøbelig, gik fuldstændig i smadder ... og jeg mener fuldstændig !!!

En fantastisk mor (min) og et fast arbejde, nu på 8 måned - har hjulpet tingene tilbage i "stort-set-økonomisk-fungerende-rammer" igen ... NICE ... det andet får man grimme rynker i maven af ...

Missepigen er stadig lige lækker og knuselskelig og er blot blevet xxx dage ældre ... bruger 20 timer i døgnet på at sove ... rullet sammen som en roulade ... eller strakt ud som en lang behåret gren ... resten af tiden går med at spise, jage fluer, nyde solstråler og spinde ... manner som hun dog spinder ... :-)

Mit sidste forliste ægteskab - er lagt på hylden - og puttet derhen hvor den slags skal være og nu nyder jeg livet som singelpige, med en hel verden fuld af dejlige mænd foran mig ;-)))

Dog med den altid nærværende og aldrig forglemmende mor rolle som min 1'ste prioritet ...

Alt i alt - sidder jeg med en dyb fred i mit indre - en god og konstruktiv ro i maven - og masser af lyst til at lære og se nyt, uden dog helt at forglemme det gamle. De hårde tider er jo nu en gang dem der giver basis for, at der også kan komme lys og glæde ind i hjertet igen ... og sidste års bog var bestemt heller ikke kun fyldt med lækre kapitler ... men vi har flyttet os ... meget ... og er modnet .... og har lært ... og det er vel dybest set det livet handler om ... og så altså lige at huske at omsætte de - til tider - dyrekøbte erfaringer ... ryste posen godt ... og så nyde alle de "sjælens sommerfugle" der er kommet ud af de mørke pupper ...

Kom hid liv ... jeg favner dig fortsat ;-)))

Jeg gør mig grim ... gør jeg !!!

... og jeg kan kun tilslutte mig ... Fuck for en uge :-(

Nå - kattedyret plejer nu både at ha' 2 ører og ingen hugtænder - men sådan ser hun altså ud, når vækningen foregår med en brutal blitz lige i synet.

Måske det var det samme der skete for mig i løbet af ugen - vågnede jeg pludselig op til den virkelige verden - og så var den anderledes end jeg havde forestillet mig ... eller hva' ... ?!?

Tænker lige over, hvad jeg gør ved det der job, jeg nu ikke har alligevel ... og min ryg, som jeg under ingen omstændigheder er i tvivl om, er til stede ... hmmmm ... I'll be back !!!

En skillevej

På mange måder er mit liv - endnu en gang - på vej i andre retninger, end dem der var udstukket for blot et kvartal siden. Nogle efter tilfældighedernes princip, andre efter bevidste valg og andre igen, bare fordi livet simpelthen er skruet sådan sammen. Mit liv skal heller ikke være statisk - det skal være i bevægelse og i udvikling - men med en hjemmeboende teenager, er der naturligvis nødt til at være - ihvertfald nogle - faste rammer. Men ellers har jeg dybest set friheden til at vælge til - og fra. Jeg lever ikke godt med for mange faste aftaler, er bedst til at leve efter hvad min mavefornemmelse byder mig den pågælende dag. Det kan man af gode grunde ikke altid byde sine medmennesker, men jeg prøver så langt hen ad vejen jeg kan, at leve i nuet.

At sige farvel til en kærlighed gør ondt. Deværre er jeg der hvor afskeden svier og har gjort det længe. Men jeg tror også at jeg er ved at være der - hvor erkendelsen af, at det vil komme til at kradse mere i min ro i nuet - end det lejlighedsvis vil gøre i mit hjerte - er ved at være opnået. Sporadisk kontakt, vækker for mange slumrende følelser til live og jeg smider bunker af energi efter det, hvergang! Det nytter ikke noget - jeg skal videre - vi skal videre - bare ikke sammen - AWS !!!

At sige goddag til et nyt job, gør jeg på mandag og jeg glæder mig. En helt ny boldgade - fuldstændig. Endnu et spring ud i det uudforskede. Herligt ! Mere herom på mandag ...

Dagen i går og forgårs blev brugt hos diverse kommunale instanser - og det ser heldigvis ud til at forhøjet boligsikring, børnepenge og ændret skattefradrag - kommer til at kompencere for den lønnedgang jeg har valgt at ha' i en periode, med mit nye job. Vi er stadig notorisk på røven økonomisk, men der skulle dog lige være til at vi kan holde hjulene i gang - datteren og jeg - og missepigen naturligvis.

Vi ser hvad der sker - og trives vi ikke med det - så må vi lave det om :-)

Datteren skulle ha' været hos sin far i dag, men hun ligger stille inde under dynen og klager over ubehag. Så der får hun lov at blive liggende i dag - hun skulle jo gerne være frisk til sin ridetime i morgen. Jeg vil nappe mig et lille afbræk i al stilheden og tulle et par timer i byen med min mor. Vi trænger til at ose en håndfuld butikker igennem og drikke en latte et sted.

Dagens billede er fra Zoo - i tirsdags - et skillevejstræ ...

Et flamingo hjerte

Jeg har aldrig anet - eller for den sags skyld tænkt over - at en flamingo kan puste fjererne op - og set bagfra - ligne et stort lyserødt hjerte på et ben ... har du ???

PingFin

Ham her - som måske er en hun - var gået på uendelig. Fuldstændig stille stod den og ligende en duracelkanin uden batterier. Kun hovedet blev drejet en anelse fra tid til anden - og det på trods af at resten af dens artsfæller nærmest holdt fest. Modsat de fleste andre Zoo dyr i tirsdags, som var søgt indendørs grundet kulden, var det åbenbart en temperatur der passede alle de andre små festklædte semi fugle.

På nær den her ... den står der garanteret endnu ... på SIN sten ...

Dagen der blev væk ...

... eller det gjorde den vel dybest set ikke ... men hvor den blev af ... ved jeg heller ikke.

Vi nåede sædvanen tro, kun en af de ting vi havde på to-do-listen: ny frisure til datteren. Det er skam et meget tænksomt projekt, når man er 14½ år. Ønsket havde dog længe været "noget-med-striber-og-farver-og mange-længder". Lidt af en transformation, når håret stort set altid har været rumpelangt og ægte rødblondt.

Min eneste anke - ud over at min pung græder endnu - er at jeg ikke under nogen omstændigheder måtte forevige pigebarnet - hverken før eller efter. Derfor må dagens billede bestå at de små "hårtotlignende" fnuller bolde der sad på træet ved siden af frisørens have. Men de er nu også pæne.

Apropos træ: juletræet - det har vi endelig fået transporteret til de evige juletræsmarker på losseren (næsten ... der resterer dog en del tørre grene samt flitterstads i bunden af bilen ... utrolig så tørt sådan et lille nåletræ kan blive på bare et par måneder ...)